Rodspidsamputation

Rodspidsamputation

Hvis du har fået diagnosticeret en rodspidsbetændelse, kan det være nødvendigt at foretage det man kalder en rodspidsamputation.

Betændelse på rodspidsen kan have mange årsager, f.eks. kan de skyldes krumme rødder, tilkalkede rødder og rodbehandlinger der ikke kan føres helt til rodens spids. Fælles for rodspidsbetændelserne er at det er små inficerede bylder, der er behandlingskrævende.

Rodspidsbetændelserne giver ofte årsag til smerter og rødme, samt hævelse. Men i nogle tilfælde opdages de tilfældigt.

I dag ved man at disse betændelser er skadelige, både lokalt og for hele organismen. Vi mener at det er meget vigtigt at lokalisere og fjerne disse betændelsesprocesser.

Sådan laves en rodspidsamputation

  • Antibiotika

    Der ordineres antibiotika inden behandlingen

  • Lokalbedøvelse

    Der lægges lokalbedøvelse og indgrebet er smertefrit

  • Betændelse fjernes

    Der laves et lille snit i tandkødet, og betændelsen lokaliseres og fjernes

  • Plastfyldning

    Tandens rodspidser afglattes og aflukkes med en plastfyldning

  • Rensning

    Sårområdet renses og tandkødet syes forsigtigt på plads

I sjældne tilfælde opdager man at betændelsen skyldes en længdegående revne i tanden. I disse tilfælde fjernes tanden, da den ikke kan reddes.

 

Operationen foregår under sterile forhold.

Kontakt os / bestil tid